“Vær sikker på grundlaget for projekteringen.”
“Vær sikker på grundlaget for projekteringen.”
Situationsplanen anvendes som et præcist grundlag til projektering af nye bygninger og anlæg. Ansvaret for projekteringen placeres altid hos bygherre eller den projekterende rådgiver. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at de oplysninger, der projekteres ud fra, er opdaterede, nøjagtige og korrekte. På den måde kan man undgå ubehagelige overraskelser og fejlagtig projektering med heraf afledte fordyrende omkostninger.
Omfanget af situationsplanens detaljeringsgrad og nøjagtighed aftales i hvert enkelt tilfælde med kunden. De fleste situationsplaner vil dog normalt indeholde koter til terræn, bygninger, veje, hegn, belægninger, synlig teknik og de reelle ejendomsskel m.m. Planen bliver altid lavet på baggrund af en opmåling i marken; men visse elementer kan eventuelt hentes fra tilgængelige grundkort og suppleres med luftfoto.
Den høje nøjagtighed af de opmålte elementer sikrer, at afstande til veje, skel m.m. kan fastlægges allerede under projekteringen. Situationsplanen opbygges ofte i 3D med en terrænmodel, der bliver visualiseret med højdekurver. Leveringen af planen sker naturligvis digitalt i det ønskede koordinatsystem og filformat.
Det er ofte nødvendigt at supplere opmålingen til situationsplanen med en undersøgelse af, hvilke servitutter, lokalplaner og øvrige bindinger og bestemmelser, der gælder for det pågældende areal. Alle disse forskellige bindinger kan vi stedfæste og lægge ind på planen. Typiske bindinger er byggelinjer, byggefelter, ledninger i jorden m.m. Det kan også være en fordel at indhente ledningsoplysninger fra Ledningsejerregisteret (LER) under projekteringen, da det ofte er billigere at flytte bygningen i forbindelse med projektering end en flytning af ledningen i forbindelse med anlægsfasen.
I nogle tilfælde bliver der i forbindelse med byggeri stillet krav om en visualisering. Du kan få det projekterede byggeri visualiseret på baggrund af situationsplanen, der er udført i 3D. Læs yderligere om dette under 3D modellering.
Udarbejdelsen af en koteplan sikrer, at du i forbindelse med planlægningen af dit nye husprojekt har mulighed for i tide at søge dispensation for byggehøjde eller afklare denne med naboer og myndigheder.
Koteplanen er en simplificeret form for situationsplan, der ofte anvendes i forbindelse med projektering af enfamiliehuse. Koteplanen viser typisk eventuelle brønde, vejmidter, skel m.m. for en ejendom og udarbejdes på baggrund af en opmåling af terræn på grunden.
Ved byggeri af enfamilieshuse er der ofte kun behov for at få fastlagt eksisterende terræn og skel til brug for en placering af det nye byggeri højden og i forhold til skel. Hvis højden på byggeriet først afklares i forbindelse med afsætning til fundament, kan en afklaring på dette tidspunkt ofte medføre en irriterende og fordyrende forsinkelse på byggeriet på et tidspunkt, hvor du endelig er i gang med at realisere dine drømme.
Som ved de større byggerier er det ofte en god idé at få LIFA til at undersøge servitutter, byggelinjer, lokalplaner o.lign. i forbindelse med udarbejdelsen af koteplanen. Du sikrer dig dermed imod ubehagelige overraskelser undervejs i byggeriet. Det er altid en fordel at tage udfordringerne i forkøbet – opdages de for sent i forløbet, kan en servitutbestemmelse være fatal for nybyggeriet. Læs mere om tinglysning og servitutter under vores speciale Tinglysning.
Opmåling til projektering i forbindelse med ombygning til UCL Campus, Odense Teknikum
Opmåling af tidligere kraftvarmeværk med henblik på omdannelse til boliger, Århus
Opmåling af terræn til projektering af Ny Ydre Ringvej i Fredericia
Opmåling af projektgrundlag for byggemodning af nyt boligområde i Middelfart
Opmåling af den indre by til projektgrundlag Klimabyen Middelfart
Opmåling af koteplan til privat bygherre i Vejle
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Tlf: 63 13 68 00
E-mail: land@lifa.dk
CVR: 20937289
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Phone: 63 13 68 00
Fax: 63 13 68 01
E-mail: land@lifa.dk