Digitale planløsninger
LIFA tilbyder både konsulentydelser og digitale værktøjer i forbindelse med arbejdet med planer til PlansystemDK. Læs om de enkelte konsulentydelser nederst på denne side.
Digitale værktøjer, åbner nye muligheder for at formidle og operationalisere nye planer. LIFA GIS·IT har spillet en afgørende rolle i udviklingen af PlansystemDK og forestår driften af de web-services, der tilbydes i relation til Plansystemet. Vi har derfor et solidt kendskab til Plansystemet og udvikling af systemer i den forbindelse. Vi bruger dette erfaringsgrundlag til at udvikle nye værktøjer, som kan lette og udvikle planlægningsarbejdet.
LIFA tilbyder følgende produkter, som kan benyttes til at lette det daglige arbejde med digitale planer:
PlanInfo·service
- Interesseret i offentlige høringer vedr. lokalplaner og kommuneplaner? Så abonnér på denne service, der sørger for at sende dig en mail når der kommer nye planer i et område, eller en anvendelse du selv definerer.
PlanDK·attribut
- Rediger attributter direkte i PlansystemDK. Ret felter for flere rammer samtidigt. Indberet notatfelter der er længere end 256 tegn.
PlanDK·rammegenerator
- Lav en PDF med et katalog over de rammer der eksisterer i en kommuneplan, eller bestem selv om det udelukkende skal være i et bestemt distrikt eller en bestemt anvendelse.
PlanDK·geometri
- Lettilgængeligt program til up- og download af geometri til PlansystemDK, samt til at skabe overblik over kommunens eksisterende planer i PlansystemDK.
DAI·geometri
- Skab overblik over kommunens data i Danmarks Arealinformation. Upload kan også foregå herfra. Integration til GIS.
PlanDK·link
- Læg én gang for alle lister med kommuneplanrammer, vedtagne lokalplaner og lokalplaner i forslag på kommunens hjemmeside. Listerne opdateres automatisk, så det ikke længere er nødvendigt at rette på hjemmesiden når der kommer nye planer, tillæg eller statusændringer. Denne service er gratis.
Indlejrede kort
- Lad LIFA hjælpe med at lægge dynamiske kort ind på din hjemmeside. De indlejrede kort bygger på WMS/WFS-teknologi. LIFA hoster også WMS/WFS-tjenester.
LokalplanBygger
- Opbygning af lokalplaner ved hjælp af skabeloner sikrer ensartethed i kommunens lokalplaner og effektiviserer samtidig selve skrive-processen. I LokalplanByggeren er indbygget indberetning af data til PlansystemDK, hvilket ligeledes effektiviserer indberetning til By- og Landskabsstyrelsen.
Dataindsamling, -analyse og -registrering
Udover at udvikle digitale planværktøjer kan LIFAs planafdeling, LIFA PLAN yde støtte og rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af lokal- og kommuneplaner, temaplaner, miljøvurderinger, områdeudviklinger og byomdannelser. Vi bistår også med procesrådgivning i forbindelse med borgerinddragelse, visionsseminarer, rundbordssamtaler, fremtidsværksteder, borgerpanel og debatfora /webblogs på Nettet, læs mere her.